> Danske Danish

Progressive Reinforcement Training Manifesto

By Emily Larlham
Translated by / Oversat til dansk af: Hanne Lüchow, http://www.hundeservicemidtvest.dk

Behovet for en ny term:

Der findes en type træning af dyr, der ikke involverer nogen form for intimidering – trusler, konfrontationer, vold, irettesættelser eller dominans.

Denne ikke-voldelige type træning har fundet sted under mange navne: ”Klikkertræning”, ”Positiv træning”, ”Positiv forstærkningstræning” og ”Belønnings træning” blandt andre. Der er et behov for en mere specifik, mere akkurat, mere inspirerende term. De ovennævnte termer er blevet brugt så meget i flæng de senere år, at de har mistet deres oprindelige betydning. Hvordan er det sket? Trænere, der bruger tvang i træningen bruger måske indimellem klikker (en lille dims, der laver støj for at markere ønskelig adfærd), og betegner sig selv som ”Klikkertrænere”. Trænere, der bruger pinefulde eller truende metoder, bruger måske samtidigt mad og legetøj i deres træning og betegner sig selv som ”Belønningstrænere” eller ”Positivt forstærkende trænere”. Det giver problemer, når folk søger hjælp af en træner, der tilkendegiver at arbejde ”positivt” blot for at opdage, at vedkommende faktisk rutinemæssigt bruger fysisk vold i træningen.

Jeg foreslår en ny term som trænere og folk generelt kan benytte for at referere til denne type af moderne ikke-voldelig træning – et træningssystem der ikke blot er humant, medfølende og pålideligt, men som også er baseret på de seneste videnskabelige studier. Fordi denne form for træning konstant indarbejder de seneste og mest pålidelige videnskabelige resultater, og fordi den fremmer et evolutionært fremskridt mod en mere harmonisk relation mellem mennesker og de dyr, de lever sammen med, skal termen betegnes Progressiv Forstærknings Træning,

Progressiv Forstærknings Træning betyder dybest set, at man træner dyrene ved at belønne ønsket adfærd og undlader den bevidste brug af fysisk eller psykisk intimidering.

Progressiv Forstærknings Træning betyder:

1)At træne ved at belønne ønskede adfærd så de vil være mere tilbøjelig til at opstå i fremtiden, og samtidig forhindre forstærkning af uønskede adfærd.

Et eksempel: Lade en hund gå fremad for at snuse til en busk så længe linen forbliver slap som en belønning for ikke at trække, og samtidig forhindre hunden i at nå busken, hvis snoren bliver stram (så trækken i linen aldrig belønnes).

Et andet eksempel: Hvis du træner din hund i at møde gæster venligt, forstærker du først hunden for roligt at beholde alle 4 poter på gulvet (ikke hoppe op) i spændende situationer, og så når hunden faktisk hopper op, vender du kort din opmærksomhed væk fra hunden (da opmærksomhed er belønnende). Hvis du derimod trænede dette ved kun at vende din opmærksomhed væk fra hunden, når den hopper op uden at belønne den for sine korrekte valg, vil hunden blive frustreret. Opdager hunden, at dens hoppen op ikke giver opmærksomhed, vil den afprøve alternative adfærd som f.eks. at hoppe højere, gø, pibe eller bide frem for stå roligt eller sætte sig for at få opmærksomhed. Ved at belønne hunden for ønskes adfærd først, giver du hunden en standard adfærd, den kan prøve, når det den gør, ikke virker.

Eksempler på belønninger:

Mad, legetøj, opmærksomhed, mennesker, andre dyr, at løbe, at snuse, at svømme, at komme ud, at komme ind m.m.

Husk blot, at det er dyret, der bestemmer, hvad der fungerer som belønning, ikke træneren. Det betyder, at hvis du giver din hund en godbid for at sidde, og derefter beder den sidde igen, og den ikke gør det, er det meget sandsynligt, at hunden ikke betragter godbidden som en belønning. Det er også vigtigt at huske på at belønninger ikke vil være effektive hvis dyret er mæt eller stresset.

2)At afbryde og forebygge uønskede adfærd uden fysisk eller psykisk intimidering, såvel som at belønne en alternativ respons (at træne en ønsket adfærd som erstatter den uønskede adfærd)

Et eksempel: Hvis du ønsker at lære din hund, at den ikke må hoppe op og lægge sig i sofaen, må du træne hunden i det du ønsker den skal gøre først (en standard adfærd). Det kan være at træne hunden i at gå hen og lægge sig i sin hundekurv. Når hunden så prøver at lægge sig i sofaen, afbryder du den og viser den i stedet hen til det passende sted (dens hundekurv). På den måde bliver det at springe op i sofaen ikke forstærket. Under denne træningsproces arbejder du både med forebyggelse og miljøtilpasning. Når du ikke er hjemme og kan træne standard adfærd, blokerer du ganske enkelt hundens adgang til sofaen. På den måde er der ingen risiko for at hunden under dit fravær springer op i sofaen og dermed bliver selvforstærket for denne adfærd.

Du kan afbryde et dyrs uønskede adfærd, så de ikke bliver selvforstærkede, uden brug af fysisk eller psykisk intimidering. For at lykkes med det kan du træne dyret til at reagere på en opmærksomheds lyd eller et indkald – et signal som for hunden betyder ”slut med det du gør og se på mig” eller ”slut med det du gør og kom straks herhen”.

En grundlæggende træningsplan for indlæring af en opmærksomheds lyd til at afbryde adfærd:

Først laver du den lyd, du ønsker dyret skal reagere på (et fløjt eller en kysse lyd) og giver dyret en godbid / belønning. Gentag dette indtil dyret forventer at få en godbid efter lyden – altså til den forstår sammenhængen mellem lyden og belønningen (det vil tydeligt kunne ses på dyret). Næste trin er at lave lyden, når dyret kigger væk fra dig. I samme øjeblik dyret vender sig for at se på dig (for at få belønningen) markerer du den adfærd enten med et klik (fra en klikker) eller ved at sige ”ja” (eller et andet ord, du ønsker at bruge) og give belønningen. Når dette trin er repeteret, kan du gå videre ved at tilføje distraktioner. Hold dyret i line så det ikke har mulighed for at nå distraktionen (det kan være noget knap så interessant mad på jorden), lav opmærksomheds lyden, og hvis dyret vender sig mod dig, så klik eller sig ”ja” og beløn. Hvis dyret ikke vender sig mod dig, skal du naturligvis ikke klikke eller sige ”ja” og belønne. Dyret må ikke få lov til at nå distraktionen som det er interesseret i. Du kan gå et skridt tilbage fra distraktionen for at gøre det lettere for hunden at få succes. Du kan betinge denne opmærksomhedslyd eller et indkald til muskelhukommelse hos dyret, så den reagerer øjeblikkeligt på det, på samme måde som en chauffør reagerer på grønt lys (grønt lys betyder kør!). Når du har trænet i mange forskellige scenarier, hvor dyret kan frigøre sig og vende sig væk fra det, den er interesseret i for at reagere på din opmærksomheds lyd (eller indkald), kan du begynde at bruge lyden eller indkaldet til at afbryde uønskede adfærd.

Vær opmærksom på, at hvis du ignorerer dyret og kun giver opmærksomhed, når det er i gang med uønskede adfærd, træner du dyret i at gøre præcis det, du IKKE ønsker det skal gøre, fordi opmærksomhed forstærker adfærden. MÅLET er derfor at belønne dyrets alternative adfærd samtidig med, at du afbryder eller forhindrer uønskede adfærd.

Eksempel: Hvis din hund stjæler dit undertøj og løber rundt i huset med det for at få din opmærksomhed, så må du forstærke din hund med din opmærksomhed straks den er rolig og laver INGENTING. Det er når den ligger roligt ved dine fødder, at du skal forstærke dens adfærd med din opmærksomhed – ikke når den løber rundt med dit undertøj.

3)At tage højde for dyrets emotionelle tilstand og stress niveau

Trænere, der praktiserer Progressiv Forstærknings Træning læser efter bedste evne dyrets kropssprog, for at se efter tegn på stress eller ophidselse, og tilpasser deres træning derefter.

Eksempel: Fjerne en hund der viser stress signaler fra en situation, hvor et barn jagter den eller kommer for tæt på den.

4)At socialisere og miljøtræne dyret ved at benytte forstærkere, således det kan håndtere sine omgivelser.

Du kan benytte Progressiv Forstærknings Træning til at socialisere hunden og lære den at håndtere sine omgivelser. Det gør du ved at lade dyret opleve miljøer med intet eller lavt stress niveau, hvor der er sandsynlighed for at den vil opleve succes og opnå belønning for ønskede adfærd. Efterhånden som dyret lykkes og er tryg, kan du øge sværhedsgraden og distraktionerne med det mål, at få et dyr, der er tillidsfuld og velfungerende under alle forhold.

Et eksempel: At lære dyret at være afslappet og rolig, når det håndteres eller fastholdes ved at forstærke dets rolige adfærd. Pavlov’s hund var trænet i at få en ny følelsesmæssig reaktion på en klokke fordi lyden af klokken udløste mad. Du kan meget simpelt træne din hund til at nyde at blive håndteret ved at røre hunden og straks give den en godbid. Så længe hunden ikke bliver stresset af situationen kan du øge håndteringen. Begynder hunden at trække sig væk og virke utryg, er du nødt til at gå tilbage til et niveau i træningen, hvor hunden er tryg ved situationen (Klassisk Betingning).

Et andet eksempel: At belønne hunden for at forblive afslappet og rolig i en stressfyldt situation (måske ved en meget trafikeret vej eller blandt larmende børn). Først på afstand og så tættere og tættere på i takt med at hunden lykkes. Hvis hunden bliver for opstemt eller stresset, kan træneren gå et skridt tilbage i træningen indtil hunden igen har succes.

5)At bruge en markør i træningen, uanset om det er en klikker, din stemme, en berøring eller en visuel markør. Eller, på den anden side, at forstærke en adfærd ved at give dyret en belønning direkte, uden forudgående markering.

En markør kan bruges for at tydeliggøre adfærden og fungerer som en betinget forstærker. Den fortæller dyret, at den adfærd den viser præcis nu, vil udlæse en forstærker/belønning.

For eksempel: Hvis en hund sidder, kan trænere klikke i samme øjeblik hunden sætter sig og give den en godbid. Eller træneren kan sige ”Ja” i en positiv tone i samme øjeblik hunden sætter sig og give den en godbid, et stykke legetøj, lade den løbe frit eller give en anden form for belønning.

Det er også muligt at forstærke uden brug af markør. For eksempel kan du give en hund en godbid når den kigger på en anden hund for at ændre dens emotionelle reaktion på den anden hund (Klassisk Betingning). Du kan også forstærke din hund for at ligge roligt et sted i huset eller udenfor ved at kaste en godbid hen mellem dens poter når den ikke forventer det. Det vil gøre det mere sandsynligt, at hunden gentager adfærden i fremtiden.

6)at anvende human, effektiv og respektfuld træning baseret på de seneste videnskabelige beviser

 Et engagement i Progressiv Forstærknings Træning betyder at man nøje følger alle ovenstående principper. Ikke kun i træningsøjemed, men i 100% af den tid man er sammen med sit dyr.

Progressiv Forstærknings Træning betyder IKKE:

1)Bevidst brug fysisk og psykisk intimidering

Altså at bruge sin stemme, berøring, kropssprog, et redskab eller miljøet til at true eller skræmme dyret med det formål at igangsætte, opretholde eller stoppe en adfærd.

Eksempler: At stirre på dyret, læne sig bevidst ind over det, rykke i linen, slå eller sparke, chokere dyret med lyde, sprøjte med vand eller at bruge en truende eller skræmmende stemmeføring for at undertrykke adfærd (at sige ”nej!” eller ”æh, æh!).

2)Bevidst at ignorere dyrets stress niveau eller signaler

Altså helt bevidst at sætte sit dyr i alt for stressfulde situation, det ikke kan håndtere frem for at udsætte hunden for det stressende i små doser, så den hele tiden er under sin stress tærskel (den kan træffe valg og håndtere situationen)

Eksempel: Tvinge dyret til at møde et fremmed menneske selvom det udviser en lang række stress og undvige signaler.

Eksempel: Trække dyret hen over et underlag, det er bange for og nægter at gå på, i stedet for at lære dyret at føle sig sikker og afslappet på underlaget ved at bruge kontrabetingning (belønne dyret for at vælge at gå på underlaget indtil dyret er sikker nok til gå på det afslappet og alene).

3)At have egoistiske eller uempatiske mål for sin træning

Bevidst at udsætte et dyr for fysiske eller emotionelle skader for at tilfredsstille sine egne interesser eller behov.

Et engagement i Progressiv Forstærknings Træning betyder, at man ALDRIG bevidst bruger overnævnte intimiderende metoder – ALDRIG i træningsøjemed, og ALDRIG i andre situationer, hvor man er sammen med sit dyr.

Hvorfor afstå fra at bruge fysisk og psykisk intimidering?

Af videnskabelige, moralske og etiske grunde. At bruge disse former for betingning kan udløse uønskede bivirkninger i tillæg til de grundlæggende traumer de vil påføre dyrene.

Der er mange problemer i at bruge fysisk og psykisk intimidering:

1)Uden perfekt timing, intensitet og sammenhæng fører ”træningen” ikke til andet end mishandling.

2)Dyret lærer at undgå den, der afstraffer for at hengive sig til den uønskede adfærd.

3)Metoderne kan forårsage uoprettelig emotionel skade hos dyret.

4)Straf kan føre til forøgelse af stress hormoner, ophidselse og aggression.

5)Dyr kan vænne sig til straf, hvilket betyder at intensiteten af straffen må øges for at have en effekt efterhånden som dyret lærer sig at udholde det.

6)Du kan ikke ændre et dyrs grundlæggende emotionelle reaktioner, så det synes at børn, voksne, andre dyr (eller hvad som helst andet for den sags skyld) er forstærkende ved at bruge trusler og vold. Du kan kun undertrykke den adfærd, der bliver straffet.

7)Afstraffelse kan føre til at hundene skjuler deres advarsels signaler inden de bider.

8)Hunde, der bliver trænet med straf, kan føle sig fanget af deres ejere eftersom en beslutning om at flytte sig fra et ”dæk” eller fra ejerens side for at komme væk fra noget ubehageligt (et påtrængende barn f.eks.) vil blive straffet. Dyr som føler, at de ikke mulighed for flugt, har en tendens til at bide i stedet for at flytte sig.

9)Bevidst afstraffelse kan faktisk betyde øget intensitet af den uønskede adfærd, idet afstrafningen indebærer, at hunden får opmærksomhed (opmærksomhed belønner).

10)Tilstedeværelsen af den person der straffer, bliver mindre forstærkende for dyret. Hvis du straffer din hund ved at bruge intimidering, bliver det stadig sværere at konkurrere med forstærkningsværdien fra andre ting i miljøet. Din hund vil nemlig finde stimuli i miljøet mere forstærkende end dig, idet den i højere grad vil associere dig med straf i stedet for belønning.

11)Hunde, der er blevet trænet med straf, tilbyder ikke frivillig adfærd, hvilket gør det betydeligt sværere at indlære mere komplekse adfærd.

12)Trænere og ejere, der anvender fysisk og psykisk intimidering, vil være mere tilbøjelige til at straffe hyppigere i fremtiden, da brug af straf er belønnede for den, der straffer (de får det resultat, de ønsker – at slå hunden fik den til at holde op med at gø – og derfor vil de være mere tilbøjelige til at slå hunden igen i fremtiden). Med andre ord – bruger man fysisk og psykisk intimidering i sit samvær med dyr, vil det forårsage en ændring i ens eget adfærdsmønster.

Som konklusion: Progressiv Forstærknings Træning er ikke en eftergivende form for træning. Den kræver, at der handles konsekvent på alle adfærd, og at træneren ser hvad hunden har brug for, for at udvikle sig. Træneren indtager rollen som en godgørende leder og guide ved at bruge de etiske og videnskabeligt baserede metoder præsenteret i dette manifest.

progressive reinforcement training

Happy Training!